|
 Skt. Knuds Kirke har navn efter Knud 2., der levede fra ca. 1040 til
1086. Han var konge af Danmark i årene 1080-86 og fik senere tilnavnet
"Den Hellige".
Da han ville tvinge de jyske bønder til at
deltage i et togt mod England, gjorde de oprør og dræbte Knud, hans
broder Benedict og 17 hirdmænd i den trækirke, der lå øst for den
nuværende kirke. Knud blev ophøjet til helgen i 1101 og sammen
med Benedict gravsat i den nye kirke engang i 1300-tallet. Det betød,
at Skt. Knuds Kirke i senmiddelalderen blev et yndet pilgrimsmål. Det
må have betydet gode indtægter for kirken, og det vides, at der i
byggeperioden mod gaver blev givet aflad for giverens synder.
Altertavlen
Da
kong Hans døde i 1513, henvendte enkedronning Christine, der boede på
Næsbyhoved Slot nord for byen, sig til maleren og billedskæreren Claus
Berg i Overgade og bestilte en altertavle til kongehusets gravkirke i Graabrødrekloster i Odense.
Denne prægtige altertavle kom
ad flere omveje til Skt. Knuds Kirke i 1875, og i predellaen ses ikke
blot Christine og kong Hans, men også Christian 2. og hans dronning
Elisabeth.
Måske forestiller den franciskanermunk, der er anbragt ved
Jesu fødder på altertavlen Christines yngste søn, der blev kendt som
broder Jacob, og som endte sine dage som biskop over Mexicos indianere.
I kirkens krypt langs den østlige mur ligger seks kongelige personer
begravet, nemlig kong Hans, dronning Christine, prins Frants, Christian
2. og hans dronning Elisabeth.
 | | JJ Bruuns prospekt af Odense 1762 viser tydeligt de kirkelige
bygningers dominans i byens profil. Nederst til højre ses
"Nonnebakkerne uden for byen".
| |
Kirken reformeres
Men katolicismen blev stærkt
svækket i 1520'erne efter Luthers opgør med den katolske kirke, og
ligesom i de andre danske byer, ønskede den indflydelsesrige
borgerstand at gennemføre en reformationen af kirkelivet. Den
fandt sted i Skt. Knuds Kirke i 1532, da bispens stedfortræder, Jørgen
Jensen Sadolin, hvis epitafium ses i det sydlige kirkeskib, indkaldte
stiftets præster til landemode i Skt. Knuds Kirke, hvor han beordrede
dem på knæ, mens han prædikede over en fordansket udgave af Luthers
katekismus. Så fredeligt foregik den store kirkefornyelse i
Odense, men inden Danmark kunne kaldes protestantisk, skulle landet
gennem en blodig krig, Grevens fejde, der afsluttedes i 1536.
Efter
reformationen gjaldt det for Bisperne i Fyns Stift om at sikre, at
præsterne prædikede den nye forkyndelse i Luthers ånd, og i øvrigt
opførte sig som gode kristelige forbilleder for almuen. Derfor blev der
ved bispesynoder i Skt. Knuds Kirke ofte lejlighed til for bisperne at
vejlede præsterne, der ikke altid levede op til embedets værdighed. Biskop
Niels Jespersen måtte i 1578 udstede et skarpt påbud om, at præsterne
skulle møde ubevæbnede til præstekonventer, og at de ved samme
lejlighed skulle holde sig fra "liderlig og ublu snak, drukkenskab og
unyttig disputer". Det var i biskop Jespersens embedsperiode at Skt.
Knuds Kirke fik sit tårn.
Skt. Knuds Kirkes mange epitafier har hver sin lange historie om personer, der gerne ville huskes.
Udstilling om Domkirkens historie Stadsarkivet i Odense udarbejdede i 2001 en udstilling om Skt. Knuds Kirkes historie. Udstillingen bestod af 18 tavler med et rigt
udvalg af billeder og tilhørende billedtekster om kirkens og byens
historie, inddelt i seks temaer.
Se udstillingen her...
|
