|
Vi vil meget gerne fortælle om, hvad der sker i Domkirken og Graabrødre Klosterkirke. Det nytter jo ikke vi holder det for os selv som en velbevaret hemmelighed. Det skal råbes fra tagene!
Tidligere generationer vidste nok, hvilken kirke de hørte til, og måske ligefrem hvor sognegrænserne gik - hvilken bæk eller vej eller gade der markerede skellet til nabosognet. Sådan er det nødvendigvis ikke længere. Nu går vi ikke kun derhen, hvor vi hører til, men også derhen hvor vi føler os hjemme på grund af rummet, eller præsten eller familiens traditioner.
Derfor har vi i kirken - såvel som alle andre i det her samfund - brug for at gøre mere opmærksom på os selv og fortælle, hvem vi er, hvad vi står for, og hvor vi bor. Vi kan ikke længere gå ud fra, at man nok ved det i forvejen.
Vi håber, at alle vil få glæde af vores kirkeblad, som du finder her nedenfor...
Her på hjemmesiden ligger kirkebladet i formatet pdf. For at kunne åbne og læse pdf-filer, skal du have programmet Acrobat Reader installeret.

Har du det ikke allerede, kan du downlade det gratis her:
|