Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Middagsandagt i Domkirken

NOV
08

Middagsandagt i Domkirken


Dato Onsdag d. 8. november 2023, Kl. 12:00 til kl. 12:30
Sted Odense Domkirke, Klosterbakken 2, 5000 Odense C
Medvirkende
Ulrik Andersen
Middagsandagt i Domkirken

Læsning: GT-læsning 23. s. e. trinitatis (2. tekstrække)

Tema: Gør jeres færd og jeres gerninger gode

 

Det ord, som kom til Jeremias fra Herren: Stil dig i porten til Herrens tempel; dér skal du udråbe dette ord. Du skal sige: Hør Herrens ord, hele Juda, alle I, som kommer ind gennem disse porte for at tilbede Herren. Dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Gør jeres færd og jeres gerninger gode; så vil jeg lade jer bo på dette sted. Sæt ikke jeres lid til de løgneord: Herrens tempel, Herrens tempel, Herrens tempel! Nej, gør jeres færd og jeres gerninger gode: I skal dømme retfærdigt mand og mand imellem. I må ikke undertrykke den fremmede, den faderløse og enken, I må ikke udgyde uskyldigt blod på dette sted, I må ikke følge andre guder til ulykke for jer selv! Så vil jeg lade jer bo på dette sted fra evighed til evighed i det land, jeg gav jeres fædre. Men I sætter jeres lid til løgneord, der intet gavner. Kan I stjæle, begå drab eller bryde et ægteskab, kan I sværge falsk eller tænde offerild for Ba'al, kan I følge andre guder, som I ikke før har kendt,og så komme og træde frem for mit ansigt i dette hus, som mit navn er udråbt over, og sige: »Vi er reddet!« – når I begår alle disse afskyelige handlinger? Er dette hus, som mit navn er udråbt over, en røverkule? Også jeg kan se! siger Herren.