Graabrødre Klosterkirkes historie

Den nuværende Graabrødre Klosterkirke har en lang historie som del af det store bygningskompleks, som Graabrødre Kloster bestod af.

Den oprindelige, store klosterkirke med kongegrave lå syd for den nuværende kirke, og den blev brudt ned omkring 1817. Men allerede omkring 1550 blev der indrettet en slags sygestuekirke på den nuværende kirkes sted.

Graabrødre Kloster midt i Odense by er et gammelt Franciskanerkloster – det største i Danmark – grundlagt af kong Erik Klippinge, der i 1279 skænkede sin kongelige gård, med tilhørende bygninger til Franciskanermunkene.

Ordenens grundlægger,  Frans af Assisi,  havde bestemt, at brødrene skulle være fælles om fattigdom og bodsøvelse, og så skulle de være ivrige forkyndere af evangeliet.

Efter farven på deres ordensdragt blev franciskanerne kaldt graabrødre.

Grundlaget for oprettelse af et kloster var oprindelig gaver fra kvinder og mænd, der tilhørte de øverste samfundslag – i Odense var det som nævnt selve kongen.

T.h. udsnit af Braunius m.fl.'s Odense-kort fra 1583 med visning af klosteranlægget. Herunder tegning af Gråbrødre Klosterkirke, udført af J. Hanck i forbindelse med nedbrydningen omkring 1817.

Klosterets besiddelser blev gennem århundreder væsentlig forøget med godsbesiddelser

Den kongelige støtte af Graabrødrene kulminerede med den fromme dronning Christine, kong Hans’ hustru, der allerede inden kongens død i 1513 foretrak at opholde sig på Næsbyhoved Slot, der var hendes livgeding. Hun var grebet af Frans af Assisi’ tanker og blev klosteret en god mæcen.

 

Kongelig gravplads
Kongeparret bestemte, at Graabrødre Klosterkirke skulle være deres sidste hvilested og ikke Helligtrekongers kapel i Roskilde.

I 1511 blev kongeparrets yngste søn, prins Frans, gravlagt foran højalteret i Klosterkirken, og to år senere blev kong Hans bisat ved siden af sønnen. En heftig strid med Roskilde Domkirkes gejstelighed om kongens hvilested blev først bilagt, da pave Leo X fastslog, at kongens begravelse i Odense skulle respekteres

 

Dronningen lod indrette et prægtigt gravkor med en række mindetavler, et stort stenepitafium (t.v.) med kongeparret og prins Frans i fuld figur samt en enestående fløjaltertavle. Udsmykningen blev forestået af dronningens hofkunstner Claus Berg fra Lübeck.

I 1521 blev dronning Christine gravsat i koret, og i 1559 fulgte sønnen Christian II. sine forældre.

Alteret var placeret i apsis,, og de kgl. grave blev placeret umiddelbart foran højalteret. Jf. tegningen ovenfor, hvor de tre mørke felter i koret angiver de kgl. grave.

Fra gravkoret er der bevaret en mindetavle for prins Frans, det store stenepitafium (t.v.) samt den prægtige sengotiske altertavle med den kongelige familie afbildet på predellaen.

Delene er nu i Sct. Knuds kirke, og rester fra de kgl. begravelser er nedsat under gulvet i krypten her. 

Kirken blev hospitalskirke
Ved reformationen overgik klosteret til kronen, og ved et gavebrev af 27. oktober 1539 stadfæstede Christian III (t.h.), at klosteret skulle være ”et meenigt Hospital og Syge-Huus i Vort Land Fyen”, og som sådan kom det til at fungere i 250 år.

Selve Klosterkirken var dog undtaget herfra, idet den, allerede før gavebrevet blev udstedt, var overladt til Albani menighed til sognekirke.

Omkring 1800 var kirken gået i stærk forfald, og den blev brudt ned i begyndelsen af 1800-tallet efter at altertavlen og de kongelige begravelser m.m. var fjernet.

Nedenfor ses en plantegning af klosterets indretning 1793.
Syd er op på kortet.
Øverst findes den store klosterkirke stadig.
I det lange lokale mærket "C" er der sygestue, og samtidigt anvendes det til kirkelige handlinger.

Få år senere deles sygestuen op, og der indrettes et egentligt kirkerum i afsnittet nærmest den store kirke. Det er her Graabrødre Klosterkirke nu findes.

Den nuværende indretning stammer hovedsageligt fra en ombygning i 1870'erne.

Den nuværende munkegang udgør en del af korridoren mærket "l".

  
Her findes Nationalmuseets meget omfattende beskrivelse af Klosterets kirke og af Graabrødre Klosterkirke (Hospitalskirken).